Mønt Blog med seneste nyt.

Siegs mønt kataloger udkommer den 8-9 2016

Fra Siegs.eu : Det ny katalog har i år gennemgået en større udvidelse. Vi har medtaget mønterne fra Gottorp. Det var danske kongesønner, der blev hertuger i Sønderjylland og Gottorp. Tidligere var disse områder en naturlig del af den danske møntrække, men med krigen i 1864 tabte mange samlere interessen for dette gamle danske område.
I 1908 udgav Chr. Lange et stort værk med registrering af hans samling - bl.a. mange stykker fra Nordtyskland. Dette var det førende katalog indtil 2012, hvor Jørgen Sømod udgav "Mønter fra Slesvig & Holsten 1460-1923". Han havde fundet mange nye stykker, som Chr. Lange ikke kendte.

I 2014 begyndte SIEGs kataloger en registrering af mønterne fra Sønderjylland. Dette arbejde bliver afsluttet i årets katalog, hvor alle mønter fra Gottorp også er katalogiseret. Det har været en stort arbejde udført sammen med Birger Bentsen og Preben Nielsen fra Dansk Numismatisk Forening. Vi synes selv, at katalogiseringen er så komplet som den kan blive på nuværende tidspunkt. Det er nu op til samlerne at komme med yderligere tilføjelser - og det er vi overbevist om, at der vil dukke op. Antallet af forskellige mønter fra Gottorp er meget stort, hvilket gør det til et meget spændende samleområde.

Priserne stiger for de gode mønter
Årets katalog viser gennemgående mange prisændringer. Det er igen den gode kvalitet, som bliver dyrere, mens interessen for de mere almindelige samt mønter i dårlig kvalitet fortsat er dalende. 
Vi har også udvalgte auktionsresultater for en del af de sjældneste mønter. Nogle af disse resultater er flere år gamle (op til 25 år), og det er ikke fordi, vi ikke ajour dem, men mønterne er, så vidt vi ved, ikke solgt offentligt siden det sidste resultat. Det viser noget om sjældenheden for visse mønter.

Oplagstallene falder
Forbruget af mønter og sedler er fortsat faldende, som vi har skrevet om tidligere. Nogle lande har gennem flere år ikke udsendt nye mønter, mens andre kun har udsendt årssæt. Det får nu konsekvenser for Den kongelige Mønt i København.

Den kongelige Mønt lukker til nytår
Fremover bliver de danske mønter prægget i Finland. Den kongelige Mønt har indgået en flerårig aftale om, at danske mønter ikke mere skal fremstilles i Danmark.
Pengesedlerne er ikke omfattet af aftalen. Man har i stedet trykt rigeligt med pengesedler, så lageret er fyldt op.

Kataloget kan med 60 Kr. rabet bestilles hos www.gucca.dk , til levering den 3. september i følge dem... Kataloget bliver så leveret om natten eller om morgenen med DAO.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.11 | 01:55

Hej BK,

Nej, jeg køber ikke alm. danske årgangs mønter, men evt. andre mønter skillinger m.m

Men til dig og evt. andre, skriv i ''Kontakt Os'' vedr. salg

...
12.11 | 21:14

Køber du mønter?

...
11.01 | 16:48

Hej Anne, 1761 Dukaten findes i 3 typer men de er alle ca. 2800,00 kr. værd i alm. Kvalitet. Send mig evt. en besked i ''Kontakt os'' så kan jeg lettere hjælpe.

...
11.01 | 12:25

Hej - jeg har en gulddukat fra 1761 med Frederik den 5.'s kontrafej på den ene side og en krone på den anden side - kan du sige noget om, hvad den mon er værd??

...
Du kan lide denne side