JHS Mønter info og shop

Mønt Blog med seneste nyt.

Anordning om udmøntning af erindringsmønt i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80-års fødselsdag

I medfør af § 2, stk. 1 og 3, i møntloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1803 af 12. december 2018, og efter forhandling med Danmarks Nationalbank, fastsættes:

§ 1. Der udmøntes mønter lydende på 20 kroner af aluminiumsbronze (92 vægtdele kobber, 6 vægtdele aluminium og 2 vægtdele nikkel) og af følgende størrelse og vægt:

 

Diameter:

27,0 mm

Vægt:

9,3 g

 

Mønterne skal have følgende præg:

1) På forsiden:

Hendes Majestæt Dronningens portræt i profil vendt mod højre. Langs randen en ring og inden for denne: MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Mellem II og DANMARKS er indskudt møntmærket, et hjerte.

2) På bagsiden:

Et motiv bygget op af symboler, som afspejler Dronningens valgsprog og har visuelle referencer til Dronningens kunstneriske virke: et hjerte og 12 sakse som danner en cirkel. Dette symboliserer henholdsvis "Folkets kærlighed" og "Danmarks styrke".

Forneden: 20 KRONER. Foroven: årstallene 1940 og 2020. Langs randen en ring.

3) Mønterne præges med afbrudt rifling.

Stk. 2. Der udmøntes mønter lydende på 500 kroner af finsølv (999 0/00 Ag) og af følgende størrelse og vægt:

 

Diameter:

38,0 mm

Vægt:

31,1 g

Mønterne skal have følgende præg:

1) På forsiden:

Hendes Majestæt Dronningens portræt i profil vendt mod højre. Langs randen en ring og inden for denne: MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Mellem II og DANMARKS er indskudt møntmærket, et hjerte.

2) På bagsiden:

Et motiv bygget op af symboler, som afspejler Dronningens valgsprog og har visuelle referencer til Dronningens kunstneriske virke: et hjerte og 12 sakse som danner en cirkel. Dette symboliserer henholdsvis "Folkets kærlighed" og "Danmarks styrke".

Forneden: 500 KRONER. Foroven: årstallene 1940 og 2020. Langs randen en ring.

3) Mønterne præges med glat rand.

§ 2. Denne anordning træder i kraft den 1. marts 2020.

 

 

Nyeste kommentarer

24.11 | 07:01

Hvor kan man købe denne her ?

19.12 | 16:59

??? jeg har i går modtaget nævnte katalog, man har ikke gidet at rette pris...

14.11 | 00:55

Hej BK, Nej, jeg køber ikke alm. danske årgangs mønter, men evt. andre m...

12.11 | 20:14

Køber du mønter?